Litteratur

Der seg en Skude

mod Sole ind

for slappe Seil

i en laber Vind.

Det var Erling Skjalgson,

som stevned mod Strande.

Men denne Gang kom han

med kløvet Pande.

Det fløi som Ild

over Jæder-Land,

at myrdet var Rogalands

gjæveste Mand.

Og Mængden øged

som Flom om Vaaren,

der "Ryge-Kongen"

laa stiv paa Baaren.

Sjaund = Likferd.

Somme jamred,

og somme svor,

somme stod blege

uden et Ord.

Da steg der en Røst,

som tog med sig alle:

"Hevn og Død

over Fitjaskalle!"

Der staar en Skare

furede Mænd

her ifra Soles

nærmeste Grænd,

- engang bundne

til Trælleyrke,

mens nu de eier

sin egen Styrke.

Trælle, sanket

fra øst og fra vest,

kjøbte og solgte

som Okse og Hest.

"Friskt Mod!" sagde Erling,

- "jeg vil dig ei værre

end: selv du kan blive

din egen Herre.

Først maa hos mig

du tjene dig fri;

og fortere gaar det,

jo mer du ta'r i.

Siden du rydder dig

Lyng af Tue,

dyrker dig Jord

og bygger dig Stue.

Og dermed har du

fra selvsamme Stund

dit eget Hjem

paa selvryddet Grund.

Og glem nu ikke,

at Stykke for Stykke

du selv har at smede

din egen Lykke."

Og Havren vokste,

der Lyngen veg;

og Frimands-Flokken

kring Sole steg,

- blev fast ved Grunden

i bedste Tydning.

Thi Manden elsker

sin egen Rydning.

Og intet Under

der løftes op

Snese af barkede

Næver i Trop,

da Raabet høres

kring Baaren gjalle:

"Hevn og Død

over Fitjaskalle!"

Og Erling Skjalgson

skal leve, han,

i Smaafolks Minde

rundt Norges Land.

Til seneste Slegter

vil Saga fortælle:

Han skabte Mænd

og Nordmænd af Trælle.